Help Center. Vi står klar til at hjælpe

Import omsætning fra KDR

Følg

Bruger du KDR som dit POS system kan du benytte dig af integrationen mellem Planday og KDR for at få din daglige omsætning fra KDR vist i Planday.

Herunder kan du læse mere om hvordan du aktiverer og anvender integrationen. 

Integrationen henter omsætningstallene fra KDR én gang i døgnet og tallene hentes for et givent antal dage tilbage i tiden. I Planday kan du dermed følge omsætningen, lønomkostninger og lønprocenter i  omsætningsrapporten under Rapporter > Omsætning, samt direkte i vagtplanen.

For at anvende integrationen skal du have oprettet omsætningsheder i de relevante Afdelinger i Planday. Dette gøres under Indstillinger > Rapporter > Omsætning. Omsætningsenheder refererer til de enheder i en afdeling som genererer omsætning.

Du kan lære mere om at anvende omsætning og omsætningsenheder i Planday her.

 

1. Forbered KDR integrationen

Følg nedenstående trin for at aktivere integrationen til KDR, og start med at få din omsætning overført automatisk til Planday.

Du skal starte med at kontakte KDR som skal installere en API extension på jeres POS terminaler.

Bemærk venligst at KDR tager en engangsbetaling for denne installation.

 

Kontaktoplysninger til KDR

David Lindsey Lilleaas - QA/systemkonsulent

david@kdr.no - Mobil: 982 15 953 - Kontor: 23 03 12 00

Efter installationen sætter KDR integrationen op fra deres side og du får herefter udleveret følgende oplysninger som efterfølgende skal bruges til at aktivere integrationen i Planday.

  • Authorization token
  • Protocol
  • Hostname
  • Port

2. Aktiver KDR integrationen 

2.1 Opret Planlagt opgave i Planday

  1. Log herefter ind i Planday og vælg Indstillinger I topmenuen. I menuen i venstre side skal du vælge Portalindstillinger > Planlagte opgaver og tryk Planlæg opgave.
  2. I Opgavetype vælg POS integration.
  3. Vælg en startdato for hvornår integrationen skal aktiveres fra.
  4. Sæt flueben i Aktiv. Du kan til hver en tid fjerne fluebenet for at stoppe / pause integrationen i at hente nye data fra KDR.
  5. Vælg det tidspunkt, hvor Planday dagligt skal hente foregående dages omsætning fra KDR på. Efter aftale med KDR kan der tidligst vælges kl. 05.00.
  6. Sæt flueben I Gentag hver uge, hvis omsætningen skal hentes løbende hver uge.
  7. Vælg hvilke dage, hvor Planday skal hente omsætning fra KDR. Du skal være opmærksom på at de valgte dage, er dagene hvor omsætningen hentes og IKKE den dag som omsætningen er generet. Dvs. hvis du vælger fredag og tidspunkt kl. 07.00, vil Planday hente torsdagens omsætningstal fredag morgen kl. 07.00.Screen_Shot_2017-03-05_at_23.38.33.png

    Efter du har valgt hvornår omsætningen skal hentes, skal du konfigurere tilslutningen til KDR. 

  8. I POS Service skal du vælge KDR.no
  9. Indtast derefter oplysninger du har fået udleveret fra KDR
    • Authorization token
    • Protocol
    • Hostname
    • Port
  10. Vælg Antal dage tilbage i tiden der hentes for. Typisk 1-3 dage, max. 31 dage.
  11. Vælg om omsætningen skal være inklusiv eller eksklusiv moms.
    • Vælg NetTotal for omsætning excl moms
    • Vælg Total for omsætning incl. Moms
  12. Sæt flueben i Overskriv eksisterende data, hvis integrationen må overskrive eksisterende data. Dette kan f.eks. være omsætningstal indtastet manuelt eller hvis der hentes omsætning for flere dage tilbage i tiden og omsætningstallene bliver opdateret i KDR.
  13. Klik på Test indstillinger og hent enheder for at verificere at du har adgang til KDR. Ved fejl bedes du kontrollere loginoplysningerne fra KDR.
  14. Ved Succes skal du herefter matche lokationer i KDR med de rigtige omsætningsenheder i Planday under Location mapping. Her vises samtlige omsætningsenheder der er oprettet i jeres Planday portal, og i dropdown menuen skal du vælge hvilke lokationer fra KDR der skal knyttes til den pågældende omsætningsenhed.
  15. Klik på Gem og integration er klar til at hente omsætningsdata fra KDR.Screen_Shot_2017-03-06_at_00.25.14.png

Når integrationen er aktiv fremgår den som Aktiv på integrationssiden under Indstillinger > Integrationer > Oversigt.

Rigtig god fornøjelse.

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kan du ikke finde, hvad du leder efter?

Vores eget support team står klar til at hjælpe dig.