Support Center. Vi står klar til at hjælpe

Hvorfor skal jeg oprette jobfunktioner?

Følg

Jobfunktioner giver dig et bedre overblik over din vagtplan, fordi du kan se en komplet liste over opgaver, der skal løses hver dag og hvem der tager de enkelte vagter.

Når du opretter jobfunktioner, så sørg for at lave nok til at dække dit behov på den mest travle dag. Du behøver ikke at oprette vagter til alle jobfunktioner hver dag.

Vælg Indstillinger > Vagtplan > Jobfunktioner > og klik på ”Opret jobfunktion”.

 

Giv din jobfunktion det navn, som vises på vagtplanen, fx Tjener – Eftermiddag. Jobfunktioner navngives typisk med angivelse af en fysisk placering, tidspunkt på dagen eller ansvarsområder.

Vælg den afdeling og personalegruppe, som er tilknyttet jobfunktionen. Kun medarbejdere fra den relevante gruppe kan tage vagter i den jobfunktion.

Du kan vælge en farvekode til hver enkelt jobfunktion, så du kan adskille dem fra hinanden i vagtplanen.

Gyldig fra og til skal kun udfyldes, hvis det er en tidsbegrænset jobfunktion med udløbsdato.
Skulle du få behov for at slette en jobfunktion, som du har brugt på vagtplanen, anbefaler vi at du i stedet redigerer den og indsætter en 'Gyldig til'-dato.

Klik på ”Gem”.

 

Har du brug for flere af samme slags jobfunktion, fx tre eftermiddagstjenere, kan du nemt kopiere den med et klik på ”kopiér”-ikonet til højre.

Jobfunktionerne vises på vagtplanen i den rækkefølge, de står her. Du kan trække jobfunktionerne til den række du ønsker, indtil de er sorteret smartest.

Dette er et eksempel på, hvordan vagtplanen kunne se ud efter oprettelse af jobfunktioner:

Se flere artikler om vagtplanlægning

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kan du ikke finde, hvad du leder efter?

Vores eget support team står klar til at hjælpe dig.