Support Center. Vi står klar til at hjælpe

Kan I hjælpe mig med at oprette en skabelon?

Følg

Når du har oprettet jobfunktioner, kan du lægge en vagtplan for hver dag, men for at spare tid kan du oprette en skabelon for en dag, en uge eller måned. Skabeloner kan bruges igen og igen.


Du kan oprette forskellige skabeloner for dine forskellige afdelinger og rulle dem ud på vagtplanen, når du har brug for dem. Sådan gør du:

1: Vælg Indstillinger > Vagtplan > Vagtplansskabeloner og klik på ”Opret”

2: Giv skabelonen et navn og vælg hvilken afdeling den skal gælde for

3: Til sidst skal du vælge hvilken periode skabelonen skal dække over og trykke ’Gem’.

Bemærk, at en skabelon kan rulles ud flere gange, fx kan en skabelon på en uge rulles ud for op til 8 uger ad gangen.

Skabelonen findes nu på skærmen og klikker du på ’Rediger skabelonindhold’ kan du udfylde den med vagter. Skabelonen vil være tom, bortset fra de blokke der svarer til de jobfunktioner, du måtte have oprettet tidligere.

Klik på blyanten til højre for at udfylde skabelonen en jobfunktion ad gangen. Du kan også redigere det hele ved at klikke på ’Redigér alle’ over vagtplanen.

1: Indtast vagterne.

Du kan vælge at sætte en medarbejder på hver vagt eller lade den være ledig.

Har du brug for den samme vagt hver dag, kan du kopiere mandagsvagten ved at bruge den grønne pil. Vagten kopieres til de dage med grønne flueben, når du bekræfter med et klik på 'kopiér' i nederste højre hjørne.

2: Har du redigeret hele planen på en gang, så husk at klikke på ”gem alle” øverst.

 

Anvend skabelonen

Du er nu klar til at rulle skabelonen ud i din vagtplan. Vælg Vagtplan > Skabeloner og ”Udrul skabelon”.

Dato: Vælg den første dag, som skabelonen skal gælde for – det skal være en mandag (eller en søndag, hvis det er den første dag i dine uger).

Udrul antal gange: Vælg hvor mange gange skabelonen skal rulles ud i forlængelse af hinanden. Skabelonen kopieres så til vagtplanen. Hvis du har en skabelon for en dag og ruller den ud 10 gange, har du en vagtplan på 10 dage klar til brug.

Overskriv: Vælg om vagterne i skabelonen skal overskrive en vagtplan, som du evt. allerede har lagt, og i så fald i hvilket omfang.

Eksempel: Har du lagt en plan for mandag-søndag i fire uger, men ledelsen beslutter at holde stedet lukket om mandagen, opretter du en ny skabelon uden vagter om mandagen. Vælger du at overskrive ”alle”, erstatter systemet vagterne fra tirsdag-søndag, men eftersom der ingen vagter er om mandagen, vil den ugedag ikke blive påvirket. For automatisk at slettet alle vagter på mandage i fremtiden, skal du i stedet vælge ’Alle og slet alt først’.

Udrul skabelon for følgende timeseddelstyper: Fjerner du fluebenet i ’Alle’, vil alle eksisterende timeseddelstyper fremkomme og du kan vælge at rulle skabelonen ud for præcis de typer, du ønsker.

Klik på ’Gem’ og skabelonen er nu rullet ud i din vagtplan!

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kan du ikke finde, hvad du leder efter?

Vores eget support team står klar til at hjælpe dig.